Mens en arbejdsgruppe hos Justitsministeriet er i gang med en anbefaling om at registrere folk på åbne internetforbindelser på biblioteker, på netcafeer og lignende, gør telebranchen i Danmark sig klar til et møde med arbejdsgruppen torsdag den 30. juni.

Tidligere formand for Telekommunikations-industrien i Danmark, og nuværende bestyrelsesmedlem, Jens Ottosen-Støtt, udtaler:

"Forslaget er ikke noget, der direkte berører os. Vores kunder er jo registrerede og identificeret i forvejen, og forslaget berører jo heller ikke rigtigt kunder med anonyme taletidskort."

Hvem sidder foran skærmen?

Selv om den nye udvidelse af logningsbekendtgørelsen altså ikke direkte berører teleselskaberne, så har Jens Ottosen-Støtt alligevel en holdning til stramningerne, som han ikke helt forstår.

"Logningsbekendtgørelsen har fra starten været hullet som en si, nu virker det som om, man prøver at lukke hullerne," siger han.

Han fremhæver dog, at forslaget i sin nuværende form stadig vil efterlade internettrafikken hullet på flere områder.

"Man har stadig et problem med blandt andet anonyme taletidskort og studerende, der logger på universiteternes og skolernes netværk. Godt nok skriver de (arbejdsgruppen, red.), at virksomheder med registrering af netværksbrugerne er nok, men hvordan kan man vide, at det rent faktisk er den rigtige person, der logger på skolens netværk med brugernavn og password," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

Nålen og høstakken

Rent praktisk mener Jens Ottosen-Støtt ikke, at forslaget om registrering af brugere på netcafeer, åbne hotspots og bibliotekerne vil føre til flere opklaringer af terrorrelaterede sager.

"Forslaget betyder, at man kommer til at masse-registrere en masse mennesker, der ikke har gjort noget galt. Logningsbekendtgørelsen går i al sin enkelthed ud på, at vi logger hele landet i håbet om at fange nogen, der har gjort noget galt," opsummerer han de foregående års intense logning af danskerne.

Han mener, at fremgangsmåden kan sammenlignes med at finde den berømte nål i høstakken, der bare bliver større og større, jo flere data teleudbyderne skal jonglere med.

"Overvågningen virker ikke kvalificeret. Man skal jo helst vide, hvad man går efter, og derefter kan man bedre finde nålen i høstakken," vurderer Jens Ottosen-Støtt, som sammenligner logningsbekendtgørelsen med tiden før indførelsen af brevhemmeligheden.