Teleselskabet Telia klager over en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen, som ifølge selskabet hindrer en effektiv udbygning af mobilnettet til mobilt bredbånd.
Enten er den gal med lovgivningen, eller også er den gal med fortolkningen. I hvert fald hvis målet er en bedre infrastruktur for mobilt bredbånd.
Det mener juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia, som netop har indsendt en klage over en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen til Teleklagenævnet.
Direktøren fra Telia undrer sig over, hvorfor juristerne i IT- og Telestyrelsen er nået frem til det resultat, som selskabet nu protesterer imod.
"Hvis det (styrelsens vurdering, red.) virkelig er rigtigt, så har vi jo i virkeligheden en lovgivning på området, som er til hinder for en effektiv frekvensudnyttelse og en effektiv udbygning af bredbånd. I så fald er det måske det, man burde kigge på," siger Jens Ottosen-Støtt til Computerworld.
Telia indsender klagen i protest mod en omfordeling af frekvenser i 1800 megahertz-frekvensbåndet.
"I forhold til 1800-afgørelsen har vi klaget over to forhold, som vi finder uhensigtsmæssige," siger Jens Ottosen-Støtt.
Det ene forhold er tidshorisonten, fortæller den juridiske direktør. Telia får først mulighed for at bruge 1800-frekvenserne til eksempelvis mobilt bredbånd i 2011, mens selskabet er forpligtet til at tilbagelevere tilladelsen til at bruge frekvenserne i midten af 2017.
Jens Ottosen-Støtt mener, at tilladelsen burde løbe til udgangen af 2019, ligesom det er tilfældet med tilladelsen til at anvende frekvenserne i 900 megahertz-frekvensbåndet.
"Man har stort set ikke mere end fem til seks år til forrentnings- og afskrivningstid på en ganske betydelig investering, og det hænger rent business case-mæssigt ikke sammen. Der kunne det være lidt mere fornuftigt, hvis det fulgtes parallelt med 900 megahertz," siger Telia-direktøren.
Samtidig undrer han sig over, at styrelsen ikke når frem til den samme dato for tilbagekaldelse af tilladelserne i de to frekvensbånd.
"Vi synes, at argumentationen for, at man ikke vælger at lægge det (tilladelsen til 1800 megahertz, red.) til udgangen af 2019, ligesom det er tilfældet med 900, ikke holder, for man citerer de samme lovregler, men man kommer til to forskellige resultater i de to afgørelser. Det kan ikke være rigtigt," siger Jens Ottosen-Støtt. Et af problemerne er ifølge Telia-direktøren, at teleselskaberne bruger frekvenserne i båndene på sådan en måde, at de supplerer hinanden. Og det er ikke muligt, når tilladelserne ikke udløber samtidigt.
For kort frist
Den - ifølge Telia - for korte tidshorisont er dog kun et af to forhold, som Telia vælger at anke. Det andet forhold er dækningskravene, som følger med de tilladelser, som Telia sidder inde med.
Teleselskabet vil også efter 2011 være bundet af dækningskrav om at levere mobiltelefoni i 1800 frekvensbåndet, og det er konkurrenceforvridende, mener Jens Ottosen-Støtt. Her er problemet, at der skal sættes blokke af i frekvensbåndet til mobiltelefoni, selvom de også kan bruges til mobilt bredbånd.
"Den nye køber har ikke har ikke nogen dækningskrav på sine tilladelser. Telia og i princippet også TDC vil komme til at sidde med to separate 1800-net, som skal opfylde dækningskrav," forklarer Jens Ottosen-Støtt og fortsætter:
"Det er i sig selv en meget ineffektiv udnyttelse af frekvenserne til at udnytte bredbånd, fordi man simpelthen spilder dem på at lave noget voice-dækning, som der ikke er noget behov for, fordi man har den opfattelse, at man skal operere nettene separat."
Tester juraen
Dette er også til skade for udbygningen af en mobil bredbånds-infrastruktur her i landet, vurderer Telia-direktøren. Han opsummerer kort Telias anke:
"Det er en test på, om den juridiske opfattelse, som der hersker, er den rigtige, og hvis den er den rigtige, så er det i virkeligheden en opfordring til politikerne om at begynde at kigge lidt på, om man har den rigtige lovgivning, hvis man virkelig ønsker den bredbåndsudbygning, som man taler om," siger Jens Ottosen-Støtt.
Telias juridiske direktør henviser til de ambitioner, som videnskabsminister Helge Sanders (V) højhastighedskomite for nylig præsenterede.