Formand for Teleindustrien, Jens Ottosen-Støtt, ser ikke noget behov for klarere netneutralitets-regler, for problemet eksisterer ikke, siger han. Men hvor går grænsen for, hvad internetudbyderne må?

"Det kan godt være, at der er eksempler på, at udenlandske internetudbydere eksperimenterer med at styre trafikken på netværkene, men her i Danmark eksisterer problemet ikke."

Sådan lyder det fra Telekommunikations-industriens formand, Jens Ottosen-Støtt..

"Jeg har endnu ikke i praksis set antydningen af et problem, som kræver nogle særlige regler, som ikke ville kunne løses ud fra de gældende regler," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

Samme melding kommer fra IT- og Telestyrelsen, der vurderer, at der ikke i dag foreligger et problem i Danmark.

Debatten om netneutralitet er opstået, fordi presset på netværkene er i hastig stigning, da der er flere trafik-krævende nettjenester og disse stadig stiger i popularitet.

"Der kan komme et problem, men det er et helt andet og politisk problem. Hvordan vil man sikre, at der foretages de nødvendige investeringer i nettet, således at der bliver øget kapacitet til alle - hvis man fastholder, at storforbrug skal være gratis?"

"To procent af slutbrugerne bruger 90 procent af kapaciteten. Spørgsmålet er, om de 90 procent af slutbrugerne skal være med til at betale for det," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

Computerworld har spurgt Jens Ottosen-Støtt, hvor han mener, grænsen går for hvad der er acceptabel adfærd for en internetudbyder.

Er det efter din opfattelse i orden, hvis en tjenesteudbyder indgår et samarbejde med en internetudbyder, så tjenesten opnår en bedre prioritering i netværket?

"Det er afhængigt af, hvad det helt præcist er, der gøres, og hvad der er formålet med det. Hvis formålet er, at man betaler for, at en anden skal holdes ude - så nej."

Så er det i orden, hvis YouTube kommer til en internetudbyder og gerne vil sikre sig, at YouTubes videoklip altid kan streames hurtigt og glidende?

"Så vil vi sige, at det kommer an på, hvilken access denne her internetkunde har (slutbrugeren, red.), og hvad det er, han har bestilt i øvrigt."

"Det er jo kunden, der skal foretage prioriteringen, ikke os. Vi vil selvfølgelig have mulighed for at udbyde produkter, hvor der er mulighed for at prioritere, men det skal være fuldstændigt klart for kunden, hvad det er for et valg, han foretager."

Men YouTube kan jo også blive en slags kunde?

"Ja, de kunne komme til os og spørge, om vi ville vil sørge for at prioritere deres (tjeneste, red.) op og konkurrentens ned. Det ville jeg til gengæld mene var kritisabelt."

"Men det betyder ikke, at jeg - hvis jeg som udbyder vil starte en tjeneste, hvor jeg konkurrerer med YouTube - så skal lukke YouTube gratis ind på nettet. Den problemstilling skal der også tages stilling til, for normalt vil man jo ikke forlange, at én fabrik gratis skal producere konkurrentens produkter."

Trafik-styring kan være nødvendigt

Jens Ottosen-Støtt peger på, at en prioritering af traffikken kan være nødvendig, hvis en slutkunde for eksempel har en 10 mbit/s-forbindelse og samtidig et abonnement, hvor der skal leveres tv over netforbindelsen.

"Det betyder altså, at når der ses tv, skal du ikke regne med, at der også kan streames videoer. Det bliver nedprioriteret, fordi du har en aftale om, at der skal kunne leveres en bestemt service, som vi så reserverer båndbredde til," forklarer han.

Jens Ottosen-Støtt, der til daglig er juridisk direktør i Telia, tilføjer, at det i sidste ende handler om, hvorvidt man som udbyder har en position, hvor man kan styre markedet.

"Det har vi ikke, for der er masser af muligheder for slutbrugerne for at vælge. Så det frie valg hos slutbrugerne skal sikres, og vi skal sikre, at det er gennemsigtigt og klart, hvad de vælger," siger han.